Navlepilleri

Jeg vil noget andet. Jeg vil noget mere med denne blog, end bare at give mig selv dårlig samvittighed over for meget shopping, for lidt dybe tanker, for meget ligegyldig ævle-bævle.
Jeg navngav den "Økoholikeren" af en årsag. Fordi det er en etikette jeg langsomt arbejder mig hen imod, Men det har min blog overhovedet ikke afspejlet, og det er en fejl. Min fejl.

Så nu skal der nye boller på suppen. Jeg har skrevet et manifest - men lad jer nu ikke skræmme. Det skal stadig være sjovt og hyggeligt, men der skal være en rød tråd, en kerne, et mål.

Jeg vil lade bloggen være min øko-livsnerve. Dén der holder mig til ilden når der er begrænsninger, udfordringer, oplevelser. Jeg vil dele det med jer, når jeg finder nye øko-lækkerier, når det giver problemer ikke at kunne finde det ønskede økologisk, når jeg bruger min kreativitet til at udvide garderoben, når jeg falder i og shopper "konventionelt", når jeg laver god mad, når jeg laver dårlig mad, når jeg har noget på hjerte og når jeg bare har lyst til at "pludre".

Jeg håber I vil læse med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails