Frugtoverflod

Jeg har tidligere fået leveret øko-frugt fra Aarstiderne, men jeg stoppede da det blev for kompliceret med mine 2 hjem og dernæst bondegården. Nu hvor jeg er tilbage i Kbh ville jeg gerne igang igen, og kækt oprettede jeg mig derfor som kunde, valgte faste kasser og bestilte. De skal nemlig bruge en opgangsnøgle for at komme ind med kassen, så jeg tænkte at de vel første ville begynde at levere når de fik sådan en.
Der tog jeg grueligt fejl. Den første uge fik jeg godt nok en mail, hvor der stod noget om, at grundet en fejl på deres site kunne de ikke levere min frugt pågældende uge, og om jeg så bare ville have det ugen efter. Jeg reagerede ikke på den, da jeg antog at det var en mere generel mail.
Den anden uge var min hoveddør derfor nærmest spærret af frugtkasser. 1 stk eksotisk kasse og 1 stk. stor blandet frugtkasse. Wauv, der var meget frugt.
Nu har jeg så slettet denne uges leverance - jeg tror lige jeg venter en uge endnu med at føje med til frugtdepoterne!:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails