Fødselsdag

I lørdags var det præcis 26 år siden at jeg kom til verden. Tosset tanke, i grunden! Det var kulminationen på vores ubeskriveligt hårde arbejde med lejligheden, for vi valgte at holde min fødselsdag i lejligheden. Altså skulle den selvfølgelig være så fin og færdig som overhovedet muligt. Oven i købet var det præcis en måned siden at vi første gang trådte ind i lejligheden som vores. Det er ikke småting der er sket på den tid!

Jeg inviterede familie og nærmeste venner på fødselsdags-cocktail-brunch. Min venindes datter skulle døbes søndag formiddag, så jeg forsøgte at flytte den værste brandert til om formiddagen, så vi ikke ville have alt for mange tømmermænd i kirken. Det lykkedes da også nogenlunde...;o)

Fredag aften lavede jeg mad i 10 timer i streg, og det fortsatte lørdag formiddag indtil alle gæsterne var på plads. Jeg ville have taget en masse billeder til jer, men det nåede jeg simpelthen ikke. Jeg ville også have taget et billede til jer, af mit fine blå outfit, men det nåede jeg altså heller ikke. Til gengæld var det en skide hyggelig dag, og jeg glæder mig over at der nu er lidt mere ro på i forhold til at gøre det sidste færdigt i lejligheden, nu har vi ikke længere en deadline!

Mine forældre valgte kun at købe et par gaver til mig, og så sætte resten af tildelte penge ind på min konto, fordi de mente jeg nok kunne finde på mange lejlighedsting at bruge pengene på. Det er en god tanke, men det ærgrer mig lidt, for jeg vil ikke risikere at mine fødselsdagsgaver kommer til at indgå i det daglige budget - altså med ekstra penge på konto, kunne jeg snildt komme til bare at købe ost og mælk for dem istedet for gode gaver.
Derfor har jeg også skyndt mig at forsøge at vælge hvad de skulle bruges til. Det skal I nok høre nærmere om, men i hvert fald har jeg i dag brugt mange timer på vidunderlige Etsy. Og jeg har fået ryddet op i alle mine gemte favoritannoncer.
Deriblandt var denne fantastiske sofa. Hvis jeg havde en kæmpe lejlighed og et hjem der kunne bære det, ville jeg have sådan en. Den er sgu sjov. Men den må blive ved drømmen, og derfor er den røget af favoritlisten på Etsy. Så sig farvel til badekar-sofaen - eller køb den selv!;o)
Badekars-sofa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails