Donor-comeback


Bloggen var ikke det eneste jeg returnerede til igår. Efter et års pause, pga. af tatovering og noget kaos fordi "min" lokale blodbank lukkede, har jeg endelig fået mig tilmeldt Rigets lige rundt om hjørnet og var altså forbi til tapning igår morges.

Jeg er - indrømmet - voldsomt selvtilfreds over at være bloddonor. Jeg hader det nemlig. Jeg har møg-årer, der ligger dybt i mine armhuler. Det gør sygt ondt når de stikker, og det svider under hele tapningen. Jeg får det helt dårligt, når de strammer min arm til, og jeg samtidig aktivt skal pumpe blodet ud i armen. Ydrk!

Det gør ondt når de tager nålen ud, og man er gul og øm i flere dage efter. Oven i købet er jeg nødt til at tage jern bagefter, for at få styr på blodprocenten.

Men alligevel synes jeg ikke, at det er nogen undskyldning for at lade være. Det gør en kæmpestor forskel, og jeg glemmer jo hurtigt mine lidelser. Og hvis jeg med 30 min.s ubehag kan redde liv, så giv mig da 30 min.s ubehag!


Så herfra skal lyde en rungende opfordring til jer alle sammen - kom ned i den blodbank, og drop de dårlige undskyldninger. Måske er det lige præcis det blod man har givet, der kommer til at have en altafgørende forskel for et medmenneske, og er dét ikke grund nok?

Og husk også at tage stilling til organdonation, nu I alligevel er igang.


(For de helt vilde, kan jeg oplyse at man kan testamentere sit legeme til videnskaben. Altså kan man sørge for at de kommende læger har noget at øve sig på når man selv har opbrugt sin tid i dette liv.
 Generelt er proceduren vist, at kontakte det nærmeste medicinske universitet - det var i hvert fald sådan jeg gjorde!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails