Blandede godter: Neonhund og dragefrugt

Nej, neonhunden er ikke rigtig. Dragefrugten er det derimod.

Når man bor på en bondegård, sådan en rigtig bondegård, så færdes dyrene i nabolaget mildt sagt ret frit. Det hænder derfor ofte at der pludselig står en fremmed hund og glor ind af havedøren. Nu er jeg dyreelsker på alle planer, selv om jeg helt klart er en kattepige, men man kan nu alligevel godt blive lidt perpleks når man tror man er alene og så opdager at der faktisk står en hund man aldrig har set før.
Og hvad gør man så? Jeg tog selvfølgelig et billede!

Besøgshunden
Neon har selvfølgelig ikke så meget med dén sag at gøre. Men jeg har brugt en del tid imens jeg skrev opgaver på at lægge al min musik ind på vores eksterne harddisk. I den forbindelse studsede jeg over Massive Attack's meget moderigtige cd "Mezzanine". Den er neonorange på den helt rigtige måde, og det ville jeg så gerne dele med jer.
Men her måtte jeg sande, at jeg ikke ejer et kamera der er i stand til gengive neon-farven. Det bliver bare til kedelig almindelig orange istedet. Har I erfaring med det - og en evt. løsning (som ikke indebærer at investere i et kamera til flere millioner...)?
Neon der slet ikke ligner neon
Dragefrugten blander sig, fordi jeg er helt tosset med den frugt. Den smager egentlig ikke super spændende - se mit tidligere indlæg om pitahayaen - men den er bare så fin at se på. Denne gang havde jeg købt en rød udgave, og jeg bliver altså helt glad af at spise den, fordi den er så sjov og næsten af en anden verden.
Verdens sjoveste frugt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails