Bella G-star

I fredags var jeg på en vikar-tjans hos G-star. Det hele kommer sig af, at jeg for nogle måneder siden da jeg manglede et studiejob søgte et job som husmodel - eller påklædningsdukke som jeg ynder at tænke på det som. Det var hos G-star via et vikar-bureau. Efter at have prøvet jeans, og sendt mål og billeder hørte jeg ikke mere i et langt stykke tid. Pludselig kontaktede vikarbureauet mig og sagde at G-star gerne ville bruge mig som værtinde ved et showroom-showoff for lige som at se mig lidt an. Det lød jo meget fint, men det endte så med at blive aflyst.
Det blev så erstattet af, at jeg skulle ud og hjælpe med noget pakning - og det var altså igår.

Jeg svingede ind på adressen og tænkte først "Her har jeg da været før", indtil jeg opdagede at det jo var Bella, fra Krøniken!

Resten af dagen blev den hårdeste i mit liv. Jeg knoklede med at slæbe tunge kasser, hænge VIRKELIG træls tøj på bøjler x 4 og rydde op i et væk. Desværre har jeg tavshedspligt, og måtte ikke dele tøjet med jer - men hold da op der var noget frygteligt imellem. Efter 8 timer - hvor samtlige pauser er noget jeg selv boner for - tror jeg nok G-star har fået lov at se mig rigeligt an. Jeg tvivler på at der nogensinde kommer husmodel-tjans ud af dét, og i så fald bliver det det sidste de ser til mig. Men det var meget sjovt at prøve...:o)

Bella eller G-star?!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

ja det er hårdt at skulle arbejde for sine penge ude i den virkelige verden.
Hvis man dog bare kunne stå og se godt og få penge for det ikke?...

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails