Fashion against Aids - H&M FAA

Sikke en skuffelse!
Jeg havde lidt kig på nedenstående 3 ting inden kollektionen udkom.

Meget fine tees i sommerlige farver og faconer - og især det assymetriske snit på den orange tee synes jeg var lidt spændende. Buksedragten, eller flyverdragten som H&M selv kalder dem, ville aldrig nogensinde komme uden for hjemmets fire vægge med mig inden i. Men hvor ville den dog være smart at have som "noget-at-hoppe-hurtigt-i-når-det-er-koldt-og-man-skal-op-af-sengen-og-huset-er-fuld-af-overnattende-gæster" eller lignende.


Men hold da op. Dels kom det som en stor overraskelse for mig, at herre/dame udgaverne af tøjet er ét og samme stykke - bare stylet/strukket forskelligt. Dels er kvaliteten jo laangt under selv H&Ms normale standard. Buksedragten, som ville være naturlig at lave i noget lækkert, hættetrøje-tykt jerseystof, er lavet i det tyndeste skodjersey og er fuldstændig gennemsigtig. Og så er priserne lige pludselig ret pebrede, t-shirten slet ikke assymetrisk (jo, i det første sekund efter at man har foldet og hevet i en halv time...) og varerne slet ikke særlig spændende længere.

Øv...

Kender I det...

at man går i H&M alt for tæt på lukketid i forhold til hvor længe det er siden man sidst har sat benene i en af deres forretninger - kombineret med at det pludselig er blevet sommer og man i den grad føler at garderoben har mangler?
Og at man så farer rundt, er selektiv, realistisk og effektiv; prøver en stak ting og forelsker sig hovedkulds i halvdelen - alt sammen til en rimelig og betalelig pris? Og at man oven i købet finder et par gode ting til manden derhjemme som forsvarer indkøbene?
Og at man så stormer hen mod kassen, 5 minutter i luk, med armen rodende febrilsk rundt i tasken, blot for at indse at ens pung ligger i en anden taske 40 km væk, hjemme i Nordsjælland?

Øv...

Brune Bronte

Det er meget underligt, meget prakisk og meget lidt mig. Men ikke desto mindre er virkeligheden, at jeg for en måned siden købte et par "bamsestøvler" - på tilbud, naturligvis. Velvidende at sæsonen for den slags var så godt som overstået, købte jeg dem med henblik på næste vinter. Og de kom så hjem til mig for en uges tid siden - men jeg har da helt glemt at vise jer dem.
Her er de så - og så ses vi nok igen en gang i november!:o)


Katinka

Jeg bliver dagligt misundelig over alle de mennesker, der tager utallige smukke, følelsesladede billeder af deres katte. Jeg elsker katte og jeg elsker kattebilleder. Men om det mig der er en elendig fotograf, min kat der er meget lidt fotogen eller en kombination ved jeg ikke, i hvert fald bliver mine katte-billeder aldrig prisvindende. Det skal dog ikke forhindre mig i at spamme jer med dem. Men skal jo dele dem man elsker, ikke?;o)




Lovely Lola

Som jeg halvvejs afslørede igår, så tog jeg 3 par vidunderlige Lola Ramona sko med hjem fra lagersalget igår. Jeg måtte slippe 1100 kr. Der var lidt dumt, for de penge kunne have været brugt på så mange andre fornuftigere ting. Men det var ikke uansvarligt i forhold til min økonomiske situation, og så er det altså bare nogen gange ok og være ufornuftigt!

Det blev til et par fine, basis ballerinaer:

Et par tårnhøje, super lækre og frække stiletter:



Og et par helt vilde Chanel-ish lakstøvletter:


Jeg er sikker på at vi nok skal blive rigtig gode venner alle sammen. Og jeg glæder mig til at indvie hvert enkelt par!

Sneak peak

Se mig, se mig

Gruppearbejde, projektstress, lagersalg, franske hotdogs, mors opskriftbøger, mors bil og solskin. 

Sådan må det lyder hvis jeg skal summere dagen idag i stikord. Først stod den på gruppearbejde i forbindelse med ét studieprojekt. Så fik jeg en ganske ubehagelig overraskelse i en mail fra en af mine undervisere - der er lige pludselig også obligatoriske afleveringer. Jeg er nu oppe på 2 eksamensprojekter, en hådnfuld obligatoriske aflveringer og så et frivilligt regnskabsprogram-projekt som alle skal være gennemført pr. 18. maj. Og alligevel sidder jeg så her og laver noget helt andet...

For at opmuntre mig selv - nej, mest for ikke at gå glip af noget - vente jeg bagefter næsen mod Vestergade 4B, hvor søde Betina havde afsløret at der afholdtes Lola Ramona lagersalg. Jeg er kæmpe Lola-fan, og ejede før i dag hele 4 skønne stiletter fra deres hånd. Det er super komfortable sko, selv når hælhøjderne når godt derop af - og skal jeg til fest med sikker dans er de altid min redning. Oven i købet er det elegante, feminine sko med masser af humor. Lige mig! Og nej, jeg gik bestemt ikke tomhændet derfra...

Bagefter kørte jeg hjem til mine forældre og spiste intet mindre end 2 lækre franske hotdogs. Jeg føler mig SÅ klam. Jeg gik på opdagelse i hendes opskriftmapper - hun samler alle de opskrifter hun finder i blade, hos andre, på nettet o.lign. i mapper - og tog en masse billeder (hvor tids fotokopi?) af det jeg gerne vil lave til min påskefrokost i næste uge. Jeg elsker de mapper, der er spækket med lækre ting og nostalg i, fordi rigtig mange af opskrifter er noget hun tit har lavet og som går rigtig mange år tilbage!

Til sidst stjal jeg hendes bil, og overlod min egen til mine forældre (- det er en længere historie grundet begravelsen af min farmor imorgen, som jeg vil spare jer for). I den, med solen i øjnene, genfandt jeg min køreglæde. Med en bil der spinder sådan, kunne jeg sagtens holde til at være pendler. Og så er det faktisk bare en Suzuki Splash...

Resten af aftenen står den på opgaver, opgaver og opgaver. Suk!

Quiz

Kender i Quiz? Jeg gjorde ikke, indtil i formiddags hvor jeg tilfældigt landede på webshoppen.
Det er en UK-based webshop, som prismæssigt minder om H&M - og stilen er fin og anderledes. Feminin, med mange sjove detaljer.
Jeg er især faldet pladask for denne kjolemodel, som synes at gå igen rigtig mange gange i forskellige farver, mønstre, dekorationer m.v. En tilsyneladende rigtig pæn model, med et flatterende snit og en let, flagrende kvalitet der kan gå både til fest, sommer og vinter med det rette tilbehør.
Alle seks kjoler er fra udsalget, og koster fra £9,99 til £24,99 - altså 85-210 kr. stykket. Det kan ethvert budget vist klare.



Er der nogen der ved noget om kvaliteten? Service eller lignende?

Kender I det...

hvor man betaler 400 kr. for en stand på et indendørs loppemarked, og derfor er tvunget til at sidde hele weekenden i en halvtom sportshal netop dén weekend hvor solen brager frem og foråret kommer til Danmark - og så oven i købet kun sælger for 320 kr. fordi alle andre mennesker i verden også hellere vil være udenfor? Og at man så søndag eftermiddag pakker hele l*rtet ned igen, og kører hen til ejendomsmægleren og skriver under på købsaftalen på sin (super billige) drømmelejlighed?

Ja, tøjmarkedet på Remisen i weekenden var i den grad en fiasko for os sælgere. Det var super ærgerligt at gå glip af alt det gode vejr, og det var endnu mere ærgerligt fordi der heller ikke var nogen købere.
Loppemarkedets højdepunkter var de 2 franske hotdogs og de 2 kopper Yankie-bar kakao min søde mand hentede til mig, at hilse på søde Simone og de super hyggelige besøg jeg fik af et par veninder og mine forældre.

Men det er alt sammen ok. Det er ok at jeg er gået glip af solen. Det er ok at jeg har betalt 80 kr. for... ingenting. Det er ok. For min nye teori er, at dét er den portion dårlige karma jeg skal betale  for at have haft så meget held med den dersens lejlighed, som nu næsten er vores. Og det er ærlig talt en ringe pris at betale. Så det er ok.


(Vi har underskrevet købskontrakten, og venter nu bare på at sælger underskriver, at foreningen godkender os og at sælgers kreditorer accepterer...)

Sommermad i vinterstorm

I dag stod på en lang dag alene hjemme. Min mand skulle til middag hos nogle studiekammerater, så mad-wise var jeg overladt helt til mig selv. Noget der normalt betyder "pasta med ketchup"-agtig mad.

Men jeg oppede mig, og fortærede til frokost en af mine absolutte yndlingspiser: vandmelon med feta. Ikke særlig mættende (så jeg supplerede med rugbrød og knækbrød), men ualmindelig lækkert, frisk, velsmagende og sommerligt. Mmh!


Aftensmaden blev til tunfyld, som jeg normalt spiser pakket ind i chili pandekager, denne gang tilsat fuldkornspasta; man skal ikke svigte sine madvaner heelt. Nemt, hurtigt og lækkert!

Kære farmor

Min farmor døde i går. Endelig, fristes jeg til at sige - for den fred hun nu har fået er i den grad velfortjent. Hun fik et langt, begivenhedsrigt og kærlighedsfuldt liv på knap 99 år - og har bidraget til verden med 2 børn, 5 børnebørn og indtil videre 5 oldebørn.

Det er mærkeligt og trist at hun ikke er her mere, men det er det bedste for hende. Og jeg glæder mig lige frem til at mindes hende og alt det hun har betydet.

Min søster har delt Sys Bjerres søde sang på Facebook, og nu deler jeg den med jer her. Med fare for, at den altid fremover vil give mig en klump i halsen. Men det er også ok, for det er en god klump!

Tak for denne gang, farmor!

Klassisk nyhed

Jeg så lige på Covers Facebook side, at Nørgaard på Strøget nu lancerer en webshop med den klassiske Nørgaard-bluse. Det er jeg rigtig ked af, for jeg er vild med blusen, og det plejede at være en effektiv stopklods for overshopping at jeg skulle hele vejen derind for at købe den. Nu kan jeg i ro og mag hjemmefra spendere hele familieformuen på den vidunderlige klassiker - en af min favorit basis-varer!
(Og nej, det er jo løgn. Jeg er vild med at de går online, for nu kan jeg ønske farver, tænke over farver og vælge nøje imellem farver...;o))

Gobler

..som i stole. Gobler til at sidde på, og til at kigge på, fordi de er sjove, farverige og fine.
Nu er jeg jo gået helt indretningsamok, og i stuen vil jeg gerne peppe vore sorte sofa og hvide reoler op med et par stykker af de her fætre.
Jellyfish fra Ilva

Tøjmarked i Remisen - 9.-10. april

I næste weekend er der igen tøjmarked i Remisen. Det er Østerbros svar på Fashion Flea i Nørrebrohallen, bare med mere ordnede forhold og super prøverumsfaciliteter (that is, Remisen er en sportshal, så der er omklædningsrum!).
Og prøv at gætte hvem der har en stand? Jeg ved i øvrigt også at både Simone og Mia ligeledes har stande - sammen med de mange andre private og professionelle der glæder sig til at servicere jer i weekenden 9. til 10. april!

Kig forbi!
Se bort fra den gamle dato - de har åbenbart ikke fået lavet en ny flyer...

Forsmag på sommeren

Jeg havde mildest talt set frem til den lovede skyfri himmel og de 18-20 grader sommerlignende varme. Så jeg var noget skuffet da jeg stod op ved 9-tiden imorges, og det bare var gråt.
Jeg sprang nu alligevel i et ret forårsvenligt outfit - korte shorts og tynde strømper - og så drønede manden og jeg ellers til storbyen for at kigge på lejligheder.

Vi havde to aftaler, og så egentlig 4 mere imorgen. Men efter det første besøg gider vi ikke kigge på flere. Vi kom ind i lejligheden, snusede rundt en tid og snakkede lidt om planer med ombygning af badeværelset. Pludselig blander ejeren sig, og siger at sådan kan man i hvert fald godt gøre, for det har hendes søn gjort i sin lejlighed - som ligger i stuen og i øvrigt også er til salg. Den fik vi så også lov at kigge på, og det var bare lejligheden! Perfekt beliggenhed, perfekt størrelse, perfekt pris, i stuen og med en lukket gård hvor Kat kan få lov at komme ud og lege frit - og så bare lige os. Så nu skal der rykkes, dén lejlighed skal blive vores. Hvis alt går efter planen er jeg altså københavner igen inden sommeren for alvor går igang. Yay!

Vi fejrede det hele ved at drikke en kop kaffe i solen - der i mellem tiden havde fundet vej frem gennem skyerne - på Skt. Hans Torv og derefter en gåtur rundt om Peblinge- og Sortedamssøerne. Eller, gåtur og gåtur, jubeldans er måske et mere rammende ord.

Fingers crossed for at det hele nu går problemfrit i orden og at jeg ikke har jinx'et det!



Og så blev mine nye camouflage-shorts fra Zara luftet i dag. Jeg havde egentlig overvejet at bytte dem til nummeret større, for at få dem lidt mere baggy. Men så var der pludselige gået 14 dage, så nu blev det altså dem her. Og jeg synes nu også de er fine...

Et kunststykke af en nederdel

Nederdel fra Wackerhaus
Jeg ville rigtig nok ikke være ked af, at have denne skønhed hængende i garderoben. Og hænge skulle den, alt andet ville jo være blasfemi. Om jeg nogensinde ville tage den på? Sikkert ikke, og derfor smider jeg heller ikke de 1700 kr. efter den, som den koster. Men hvis jeg nu alligevel havde den, er jeg sikker på at vores kærlighedsforhold stadig ville være blomstrende og intenst. Alene at kigge på den er en fryd. Glem klatmaleri og rustne jernklumper - for mig er dén der ægte kunst!

2 kampe af samme sag?

Godt nok er det i dag noget med kampen mod Aids-dag. Men jeg faldt tilfældigt over dette billede igår. Og selv om det er en anden kamp, dén mod brystkræft - så er en kampdag vel en kampdag, og jeg synes reklamen er ret fantastisk.

Kilde: http://www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=26058

Tid til fornyelse

Jeg havde simpelthen så meget brug for noget forandring. Noget nyt. Noget vildt, iøjenfaldende og anderledes. Min frisør er åbenbart gået på barsel for evigt, og mit hår var evigt filtret fordi det trængte sådan til at blive klippet - jeg er ikke typen der reder det særlig tit.
Min mand har vist ikke været til frisøren nogensinde i sit voksne liv. Han trimmer håret en gang om måneden, og det er så dét. Og jeg er lidt misundelig.

Så nu er skulle det afprøves. Mig uden hår. Mindst 2 timer med saks, trimmer og skraber. Det er helt vildt og det kræver helt sikker tilvænning - det er lige som med nye tatoveringer, man bliver overrasket hver gang man ser sig i spejlet! Og hovedet bliver jo 10 kg lettere - men også noget koldere.
Måske er det godt at det vokser ud igen. Hvad synes I? (Uh, måske er jeg ikke helt klar til at høre dét endnu...)

Related Posts with Thumbnails