Bryllupsdag og bikram #10

Ja. Jeg er bagud med yogaen. Ikke bare et hold, eller to. Hele tre klasser skal indhentes hvis udfordringen skal fuldføres. Så hele tre klasser skal selvfølgelig indhentes.
Mandag blev bikram klasse nr. 10. Vel tilbage oven på en spontan fri-weekend med fornyet kraft. Måske har det været ok, at kroppen fik lov at restituere lidt - måske skyldtes det bare lidt ekstra blod på tanden. Flere pauser bliver det i hvert fald nok ikke til, tværtimod.

Mandag var det også 6 måneder siden jeg opgav mit efternavn til fordel for min mands, iført hvidt skrud og regnbuefarvede stiletter. Et helt halvt år som gift kvinde.
Og hvordan er det så? Tjah, bort set fra forvirringen når jeg skal præsentere mig selv i telefonen, må jeg jo nok indrømme at det absolut ingen forskel gør for mig. Men omvendt kan man måske også sige - hvilken forskel skulle det gøre?
Vi er begge håbløst uromantiske, så nogen fejring blev det altså ikke til. Vi var inviteret til middag hos min ældste bonusdatter - i hendes nye lejlighed i Kbh (jeg er ikke misundelig, jeg er ikke misundelig) - meget hyggeligt, og meget stille og roligt!

Men i gårsdagens anledning skal I få lov at møde nogle af mine allerbedste venner; mine bryllupssko:

2 kommentarer:

Alexia sagde ...

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se nogen bryllupsbilleder, det ser ret fint ud det bryllup :)

Fru Buur Bækgaard sagde ...

Og fint var det - hvis jeg selv skal sige det!;o)
Jeg overvejer det med billeder, ulempen er, at jeg ikke ved om alle gæsterne ville være lige begejstret for blog-fremvisning. Men, mon ikke jeg kunne finde nogen passende...:o)

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails