Bikram #12+#13

Jeg har gjort noget vildt. Noget jeg nok aldrig havde troet muligt, da jeg for snart et halvt år siden for første gang forlod bikram yoga-lokalet. Jeg har gennemført 2 klasser lige efter hinanden - og oven i købet uden voldsomt stort besvær.

Første hold gik fuldstændig forrygende. Jeg var i topform (tak, søde mand, for at have gennemmasseret min lænd igår) og holdt kun én minimal pause, stående. Molly pressede mig, men uden at gå for langt, og det kørte bare på skinner.
Mellem første og andet hold var der 45 min. Jeg fik drukket en masse (1-1½ L) og en kokossaft, som indeholder alt muligt godt som kroppen mangler efter sådan en time. Og min mor kom for at deltage i næste hold - hvilket jo også var behagelig adspredelse.
Og så var det ellers på den igen. Under de første øvelser var jeg godt nok ved at gå ned med flaget, mine arme og ryg værkede og min ben kunne slet ikke holde balancen. Det går jo aldrig nåede at drøne gennem mit hoved flere gange. Men pludselig løsnede det hele op. Det blev selvfølgelig ikke helt så vildt og skønt som første time, men jeg var med hele vejen, jeg tog det bare lidt stille og roligt.

Det er sgu en rigtig god følelse at have udfordret sig selv i dén grad. Jeg er godt brugt nu. Men jeg er også klar på at gøre det igen, for at indhente mine "tabte dage". For indhentes skal de naturligvis. Jeg har heldigvis 14 dage endnu til at nå det.

Jeg tror jeg kommer til at sove godt i nat...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails