Hjemmelavede vegetarburgere

I går stod der vegetarburgere på dagens menu.
Jeg sneg mig til et billede imens min søde mand var igang med at lave "bøfferne" - jeg synes det så så fint ud!


Vegetarburger:

Bøfferne:
2 dåser røde kidneybønner
1 lille løg
1/2 rød peberfrugt
40 g valnødder
50 g solsikkefrø
1 fed hvidløg
1 spsk finthakket frisk persille
1 tsk soya
1/2 tsk salt
1 tsk olivenolie
1 tsk hver af :chili, karry, cayennepeber, tørret oregano og basilikum

En anden gang vil vi prøve at putte lidt mel og æg i farsen, for "bøfferne" var slet ikke faste - og kunne bestemt ikke trilles, snarere hældes!
  • Kidneybønnerne drænes og skylles.
  • Løget, hvidløget, peberfrugten, valnødderne og persillen finthakkes og kommes i en blender eller foodprocessor sammen med resten af ingredienserne.
  • Det hele blendes godt og grundigt.
  • Dejen trilles til 6 kugler, trykkes flade og lægges i et smurt fad eller på en smurt bageplade.
  • Bages i en 180 grader varm ovn i 20 min.

Burgerboller:
200 g hakket frossen spinat
50 g gær
4 dl vand
1 spk. olie, evt. raps
2 tsk salt
1 tsk sukker
½ tsk revet muskatnød
50 g hørfrø
150 g fuldkornshvedemel
150 g rugmel
500 g hvedemel
  • Spinaten tøes op.
  • Gæren smuldres og udrøres i lunkent vand.
  • Olie, salt, sukker og revet muskat tilsættes.
  • Spinaten presses fri for vand og tilsættes sammen med hørfrøene, fuldkornsmelet og rugmelet.
  • Halvdelen af hvedemelet tilsættes, og resten tilsættes løbende under æltning.
  • Dejen skal herefter hæve i 1 time.
  • Herefter formes dejen til cirka 15 boller, og efterhæves i ½ time.
  • Burgerbollerne pensles med sojamælk eller vand, og bages ved 200 grader i 20 - 30 minutter.

Tilbehør:
Icebergsalat
Tomat
Løg
Agurk


Det endelige resultat. Super, super lækkert - selv om bøfferne var ret "flyvske"

3 kommentarer:

Natascha Maja sagde ...

Det ser lækkert ud! Og det lyder i øvrigt som en bøf-opskrift, jeg skal teste;) Sidst jeg forsøgte mig med veggie-bøffer var det af rødbede, og det blev lidt... mærkeligt.

Fru Buur Bækgaard sagde ...

Hehe - ja, det synes jeg tit ting med rødbede kan blive. De er lige som meget "om sig"!
Men det smagte i hvert fald helt fantastisk, selv om det krævede lidt ekstra arbejde at spise dem!:oD

Natascha Maja sagde ...

Haha, ah well, så længe det smager godt, er det jo det hele værd;)

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails