Body Worlds på Experimentarium

Jeg har altid synes at Experimentarium var et ualmindelig spændende sted. Som 8-9 årig, eller deromkring, deltog en veninde og jeg i sådan nogle overnatningsarrangementer - og jeg kom der i det hele taget ofte.
Siden er mit "forbrug" stilnet noget af. Men nu har de åbnet udstillingen "Body Worlds" - den originale udstilling konserverede menneskekroppe i alle mulige situationer. Og den vil jeg virkelig gerne se!!
Jeg var inde og se "Bodies" i HC Andersen huset ved Tivoli for 2 år siden. Den er kritiseret for at være en kopi af Body Worlds - og for i øvrigt at have skaffet ligene på uetisk vis.

Jeg synes det er vildt fascinerende. Jeg synes menneskekroppen er så fantastisk, et kunststykke og meget spændende. Jeg er vild med at få den unikke indsigt i kroppen, som disse udstillinger giver - og jeg er en sucker for chokket og forargelsen man vel ikke kan sige sig helt fri for.

Om "Bodies" havde stjået ligene eller ej, aner jeg selvfølgelig ikke. Men istedet for at himle op over at udstille menneskekroppen på den måde, synes jeg det burde være beundringsværdigt og ærefuldt at ende sine dage sådan. Personligt har jeg doneret mit legeme til videnskaben. Hvis min krop kan gøre gavn for kommende læger (eller mine organer kan genbruges, for den sags skyld), så ville det da kun glæde mig - frem for at hele lortet bare bliver brændt af og gravet ned!

Hvad siger I om de her udstillinger - godt, skidt? Og kunne I se jer selv udstillet sådan?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails