Sengetæppet - årets DIY projekt

Jeg har gået meget, rigtig meget med t-shirts med print. Jeg gør det ikke så meget længere - men prints'ne var jo nøje udvalgt og jeg elskede dem stadig. Så jeg fik en ide. En stor og besværlig ide.
T-shirts'ne skulle transformeres om til et stort sengetæppe som min mand skulle have i julegave (...han har nemlig et mikroskopisk sengetæppe, der er 30 år gammelt som jeg HADER)!

I starten af december gik jeg i krig. Dengang havde jeg god tid, og fod på det hele. Pludselig var det den 20. december og jeg havde kun 2 dage tilbage med mulighed for at arbejde på det. Og så fik jeg travlt. Og derefter meget ømme rygmuskler, fingre og øjne. Men det lykkedes, og især fordi vi valgte at købe julegaver til hinanden sammen, og der derfor ikke skulle være noget "surprise", tog jeg ham virkelig på sengekanten - og som et ekstra plus var hele svigerfamilien meget imponerede over den kreative nytilkomne!:o)
Første t-shirt klippes til stofstykker. Og Kat tror det er for hendes fornøjelses skyld

Alle t-shirts er klippet i stykket. En bunke med forsiden/prints, og en bunke med bagsidestykkerne

Det færdige resultat på sengen. Vores soveværelse er ret lille, og har skrå vægge, så billedet kunne altså ikke blive bedre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails