Honningkager, Østerbro og tømmermænd

Og så faktisk i omvendt rækkefølge...

 Hvert år, i starten af december inviterer mine forældre til honningkagepyntning. De sædvanlige deltagere er mine søskende og jeg, og hvad der nu dertil hører af børn og partnere. I år satte vi vist deltagerrekord - 14 stk. i alt, herunder mine søde bonusdøtre og den yngstes kæreste. Det var så deres debut i min families juletraditioner, og det var super hyggeligt.

Men hold da op hvor var jeg ikke meget værd i starten. Lørdag var min mand og jeg til julefrokost med mit arbejde. Det foregik på Comwell, i Snekkersten, og var med overnatning. Jeg kender ikke rigtig mine kolleger, da jeg jo kun er der 1 dag om ugen, og iøvrigt ikke "interagerer" med andre end de 4 grafikere jeg assisterer. Så det var lidt mærkeligt og grænseoverskridende at være til fest med en masse fremmede. Det resulterede så også i, at jeg blev sanseløst beruset. Det var jeg nu ikke ene om, og jeg må indrømme, at jeg håber de andres tilstand har været så slem, at de ikke husker sååå meget...

Søndag formiddag kørte vi så - ganske uforsvarligt - hjem til Kbh, og til Østerbro for at kigge på lejlighed. Og ikke et ord mere om det, for så kan jeg bare ikke holde op igen. Men jeg glæder mig i hvert fald til at fortælle jer mere når tid er.

Og resten af dagen stod så i tømmermænd, honningkager og konfektens tegn. Her et billeder af dagens produktioner:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails