Stilhed online - actionpacked offline

Joh, jeg har ikke givet meget lyd fra mig herinde de seneste dage. Men det skyldes ganske enkelt, at offline-livet har fyldt temmelig meget.
Efter en lidt heftig weekend, besluttede min mand og jeg nemlig søndag eftermiddag at finde en lejlighed sammen i København. Hidtil har vi jo boet en uge i min 1½ værelses i København - og en uge på hans bondegård i Nordsjælland. Men nu skal det være slut. Nu skal vi have et - helt nyt - fælles hjem, i København.

Til den beslutning hører mange drøftelser. Min mand deler gården med sin bror og dennes kone, og dem skulle vi naturligvis planlægge fremtiden med. Min mands børn skulle også informeres om ændringen. Selv om de bor hos deres mor, er gården stadig deres barndomshjem og til dels endnu deres hjem. Og så skal min lejlighed sættes til salg og så videre og så videre.

Men nu er vi så nået dertil, hvor det bare kun kan gå for langsomt med at min lejlighed bliver solgt, så vi kan købe noget nyt. På søndag skal vi ud og kigge på et potentielt nyt hjem - og jeg er helt høj af spænding. Jeg glæder mig til at holde jer løbende opdaterede i hele denne process!

Lørdag i grøften

Jeg har sagt det før - og jeg siger det gerne igen!
Sne er yndigt, smukt og idyllisk når det ligger ude på landet, urørt, og man kan sidde indenfor og drikke varme ting og kigge på det.

Det er som sendt fra helvede hvis man derimod har et liv at passe, som påkræver at man flytter sig fra A til B oftere end... aldrig.

Således kørte jeg lørdag omkring middag fra Kbh til Nordsjælland. Hillerødmotorvejen, en af landets mest befærdede veje, så sådan ud:


Så langt så godt. Jeg nåede helskindet op til bondegården, om end det tog sådan rundt regnet dobbelt så langt tid som normalt.

En time efter sad vi atter i bilen, på vej ud til et af min mands vennepar som holdt jule-hygge. Og her gik det så galt. Efter 3/4 af vejen var tilbagelagt slap bilen pludselig sit greb i vejen, og styrede over i den modsatte vejbane - jeg styrede den tilbage igen, hvilket desværre resulterede i at bilen trillede direkte ud over den rigtige vejbane og ud i grøften. Heldigvis var hastigheden så lav, at det var ganske udramatisk - bare top irriterende.

Min mand begyndte at rode med snekæder, jeg fik et lift hen til en nærliggende gård som måske havde en traktor - men i sidste ende måtte vi ringe til FDM's vejhjælp som kom efter ca. en time og trak bilen op på vejen igen. I mellemtiden fik vi et andet lift hjem til min mands venner, så vi drak glögg (og kaffe) og spiste æbleskiver den sidste ventetid.

Det endte med at blive en rigtig hyggelig aften - og vi blev pænt og overnattede. Og bortset fra et uæstetisk bule i venstre side på snuden, er bilen også helt uskadt. Jeg ærgrede mig bagefter over, at jeg ikke fik taget et billede af bilen i grøften - men I må tænke jer til det!

Nyt på bloggen

Pyyh - mit internet har bare været i drille-humør idag. Eller også er det min computer, hvis USB porte nu også er ved at stå af. Sådan ca. hver ½ time står internettet af, og så er jeg nødt til at starte det helt forfra. Suk! Nu må den altså snart til reperation inden garantien udløber...

Men alligevel er det lykkedes mig - med hjælp fra en stoor portion tålmodighed, hvor den så end kom fra - at omarrangere og tilføje nyt til bloggens opsætning.

Som I måske allerede har bemærket (har I, hva', har I det?) så er der nu kommet en række faner herover. Én med info om mig, istedet for at have det stående ude i siden. Én hvor jeg løbende vil samle links til alle de indlæg jeg laver med opskrifter i. Og én hvor jeg smider ting til salg.

Hvad synes I om det?

Sharon / kakifrugt

I gennem mit abonnement hos Aarstiderne har jeg stiftet bekendtskab med den søde, orange Sharon frugt - også kaldet kakifrugt. Den er vist af israelsk oprindelse, og kan spises ved flere modenhedsgrader. Man får den gerne i en konsistens der minder om modne ferskner - men lidt fastere i kødet, uden at være sprød. Den er temmelig sød og også lidt fed i smagen, men smager af meget trods importforhold og sådan noget.
Ude i den store verden, er det imidlertid normen at lade den modne længere, så den bliver næsten flydende.

Så længe havde min sharon frugt vist ligget i køleskabet. Og det samme gjaldt clementinerne og en tiloversbleven banan fra samme leverance fra Aarstiderne.
Overmodne øko frugter
Så nu skulle de altså bruges - jeg kan ikke have at smide dyr, økologisk frugt ud!
Jeg google forgæves opskrifter på smoothies med sharon frugten, fordi jeg synes den var lidt farlig bare at eksperimentere med. Men da det ikke gav noget brugbart, kastede jeg den bare i frugtpresseren, sammen med en håndfuld clementiner og - kun halvdelen af - bananen!


Og woila - et styks super lækker smoothie. Perfekt afmålt sødme og syrligt til hvad jeg lige havde lyst til!

  • 1 meget moden sharon frugt
  • 4 modne clementiner
  • 1 banan (eller en halv overmoden...)

DIY Clutch

Jeg spottede for noget tid siden hos fierce, men fattige Kia denne clutch, som hun selv havde spottet til en-eller-anden forårskollektionsfremvisning (langt ord, alligevel...).



Uden at kende den kommende pris, synes jeg det lignede noget jeg snildt kunne producere selv. Især fordi jeg er en sølv-pige, og derfor hellere ville have clutchen med sølvnitter.
Ergo har jeg nu investeret i 13 stk såkaldte "cone-spikes" og glæder mig at de ankommer, og jeg skal lave min helt egen clutch. Mere om det følger naturligvis!

Julepynt og onsdagsoutfit

I tirsdag var jeg i Kbh for diverse skønhedsfremmende behandlinger og nød synet af årets julepynt. Jeg fornægter stadig al julestemning før weekenden, hvor 1. søndag i advent unægteligt lovliggør juletanker. Men pæne lys og kæmpehjerter i mørke og kulde er jo altid hyggeligt...:o)


I går klædte jeg mig på til at modstå sne og kulde (bla bla, jeg skulle jo bare ud og sidde i bilen...) og endte med dette outfit. Jeg synes måske ikke strikken er skide komplimenterende, jeg bliver sådan lidt firkantet i faconen - eller er det bare mig?
Sweater H&M Young Jeans Tiger of Sweden Støvler Topshop Bælte Vintage
 

Sne-terapi

Jeg synes sne er utroligt smukt. Hvis det ligger på afsidedes marker, hvor kun hoppende harer og dådyr "ødelægger" overfladen.
Når det ligger i København og omegn, er smattet eller frossent, grå-sort og klamt er det noget af det værste jeg ved!

Trafikken bliver heelt umulig, og som deltidspendler er det jo en katastrofe. Man kommer altid 20 min. for sent afsted, fordi man glemmer hvor lang tid det tager at pakke sig selv ind og hvor lang tid det tager at pakke bilen UD. Man får kolde, og gerne våde, fødder UANSET hvilken type fodtøj man ifører sig, sneen skal nok vinde. Man bliver vildt beskidt, fordi det sprøjter når man går og når biler og cykler kører forbi. Og så er det bare virkelig grimt, og er en særdeles ukærkommen reminder om, hvor forurenet byen er.

Så jeg var ikke glad, da jeg kiggede ud af vinduet imorges, og kunne konstatere at hvad Jylland blev ramt af i går var nået til hovedstaden idag. Øv!

Nu sidder jeg så på mit arbejde, i begyndende tusmørke (WTF?) og drikker varm kakao og lader som om at verden udenfor ikke eksisterer. Oven i købet har den søde maddame (som i mad+dame, ikke som et stavehandikappet forsøg på at skrive franske gloser) herude produceret ikke blot én, men hele 2 kager. En choko-banen og en pæretærte. Top-lækkert, og akkurat hvad jeg har brug for en dag som i dag.

I aften skal min mand og jeg til Tina Dickow koncert - billetterne var en bryllupsgave fra min barndomsveninde. Det er hendes "Welcome back colour"-tour, og jeg håber at også denne oplevelse kan sætte lidt kulør på den ellers grå tilværelse. Høhø...

Won hundred & Karen Millen = 100 kr.

Trods min foragt for grimme ting og disses dominans på loppemarkedet, lykkedes det mig alligevel at opdrive et suverænt tilbud hos en anden tøjstand, hos 2 smukke piger der også håbede på at få plads til nyt i garderoben.
1 stk. spritnye Won hundred jeans lige i min størrelse (what are the odds?) og en smuk, sort Karen Millen corsage top = 100 kr.

Jeans'ne er helt perfekte, om end de er ganske svære at fange på billeder - imodsætningen til den dobbelthage jeg slet ikke anede jeg havde...:o) Her dagens outfit:
Jeans Won Hundred T-shirt H&M i 100% øko Cardigan Min mands fra Signal
 

Toppen er desværre lige lille nok om barmen. Et tilbagevendende problem for mig. Så den må videre ud i verden.

Loppe-lort og min stand

Pyh, en lang weekend. 2 x 6 timer lukket inde bag sit eget aflagte tøj, med bristede hån om total udsolgt og fornyet økonomi!
Det har givet plus på bundlinjen, men fornyelse af klædeskabet, vinterjakke og Berlin-lommepenge er der ikke nok til. Øv!
Mest øv er det dog, at jeg måtte tage SÅ meget med hjem igen. Godt nok er det pakket mindre og mere praktisk nu. Men hele idéen var jo at få ryddet ud!
Min søde mand improviserede et tøjstativ af højtalerholdere og nogle stænger. Det var guld værd.
Billedtagningen foregik selvfølgelig et af de få øjeblikke, hvor der rent faktisk var potentielle kunder.
Men stik imod mine forventninger om et meget tøj-orienteret loppemarked, var 70-80% af standene service, nips, brugskunst og crap. Og så var der måske 3-4 stande med tøj der var interessant for sådan en som mig. Inklusiv min egen. Det betød selvfølgelig at publikummet, kunderne, i høj grad kom efter noget andet end tøj. Smykker, cremer mv. blev revet væk - men sko, tøj og tasker blev mest bare snuset lidt til...
Naboen til den ene side. Hun havde godt nok heller ikke mange besøgende.
Terninger til 2 kr. stykket - han havde en bakke mere med samme "tilbud"

Smart tøj?
Da jeg gik på billedejagt, kunne jeg desværre ikke finde 2 par bukser jeg ellers havde kigget på tidligere. Jeg troede gudhjælpemig hele søndagen, at de var blevet solgt. Til min store glæde så jeg dem dog blive pakket ned, da det hele lukkede om eftermiddagen.
De var helt lige op og ned. Syet i sådan noget discount "look-a-like som på INGEN måde ligner" pels, i hhv. ko- og zebramønstret. Og så lignede de bare noget en 10-årig ville have lavet i håndarbejde; for sjov!

Guide til dragefrugt / pitahaya

Jeg købte jo en ganske spændende frugt forleden dag. Den er nu "afprøvet".
Jeg måtte læse lidt om den på nettet først, det var nu også meget rart at være forberedt på hvad det egentlig var for en størrelse.

Frugtkødet minder vildt meget om kiwiens, og spises også på samme måde. Eller, det var i hvert fald den løsning jeg valgte.

Smagen var ikke så voldsomt imponerende - men hvor tit er den det, med super-eksotiske frugter i DK?! Men lidt hen ad en blanding mellem pære og sød kiwi. Udemærket - men den ser sjovere ud, end den smager...

Remisen loppemarked - halvvejs

Lige et hurtigt tjek ind hertil aften. Jeg helt bombet. Weekenden står i et tegn, der er helt nyt for mig. Jeg har stand på loppemarkedet i Remisen, i håb om at komme af med noget af aaaalt det tøj jeg samlet sammen i årenes løb.
Jeg er ikke en loppemarkedspige. Jeg ville virkelig gerne være det, men jeg kan godt lide faste priser og hurtigt overblik. Og lige som med genbrugsbutikker, lader jeg mig skræmme væk af alt det crap der findes (mere om det imorgen!).

Så nu er jeg altså - for første gang nogensinde - på loppemarked; og så som sælger!

Vi sov på bondegården i Nordsjælland i nat, og skulle stille op på Østerbro fra kl. 8. Så klokken 5:50 ringede vækkeuret, og vi vaklede ned, pakkede biler og kørte til storbyen. Klokken 16 blev vi lukket ud af loppehallen efter en rigtig lang dag. Vi kørte hjem - til Kbh-residensen - og spiste græskarsupperester fra i går og tog en lur.
Min stakkels mand har et spillejob i Ringsted hertil aften, så han kørte for en time siden, og er hjemme ved 3-tiden i nat.

Og imorgen starter vi så igen ved 10-tiden i Remisen. Forhåbentlig kommer lidt flere tøj-købe lystne kvinder forbi. For jeg har presset priserne helt i bund, og vil sælge for næsten ingenting, bare jeg kommer af med tingene.:o)

REMISEN v. trianglen
Blegsdamsvej 132
Entré: kun 10 kr.

Wooden wishes



Sjovt grønt

I går tog jeg min mand under armen og gik i Kvickly i Helsinge. Jeg eeelsker Kvickly'en i Helsinge, for de har det ultimativt største og mest overskuelige udvalg af økologiske varer jeg kender til - bort set fra Egefeld på Frederiksberg, men det er for dyrt og snobbet.


Det var altså ikke det eneste vi købte, men jeg synes det er en samling ret sjov frugt/grønt. Desværre er det kun græskarene der er økologiske, men hvad kan man forlange med så eksotisk en samling.


Hokkaido'en skal blive til suppe. Butternut'en er der ingen faste planer for, så opskrifter og idéer modtages med kyshånd.
Artiskokken (som har en ven) serveres kogt med min mors dressing til i aften.
Den gule sag er vist en såkaldt dragefrugt - eller Pitahaya - som jeg heller intet aner om. Men den så sjov ud, så med hjem kom den.
Jeg har aldrig før set friske tranebær - og så var de oven i købet billige, 2 poser for 10 kr. Men dem ved jeg heller ikke hvad vi skal bruge til. Igen er opskrifter og tips ualmindelig velkomne!

Nelly a la red dream

Jeg venter utålmodigt på, at Nelly opdaterer deres skosortiment som lovet, og disse bliver tilgængelige:


Pt. passer det nu meget fint at de kun er "på vej" - jeg har nul kroner på kontoen, så det ville være et frygteligt dilemma hvis de var købeklar allerede!:o)

H&M

Kender I det, hvor man får et katalog fra H&M, finder nogle spændende ting og bare smider dem i kurven og køber dem, fordi leveringstiden alligevel er så lang, at man kan nå at overveje og fortryde mange gange før varerne rent faktisk kommer?

Well, sådan gjorde jeg i hvert fald for 3 ugers tid siden - jeg har jo lige som heller ingen penge at shoppe for, men pakken ville alligevel først komme ultimo november/primo december. No probs, der har jeg jo fået løn, tænkte jeg.

Men pludselig var tingene afsendt, og tømt var min konto. Jeg overvejede faktisk at klage til H&M - men omvendt er det også en lidt underlig ting at klage over.

Så nu er jeg den fattige, men lykkelige ejer af ovenstående items. Ej, det er ikke helt rigtigt. Dels er boleroen sort, dels tror jeg den ryger retur. Og cardiganen får de i hvert fald også tilbage så jeg kan købe den igen - 50 kr. billigere!
Nederdelen er perfekt, jakken og strømpebukserne er jeg lidt i tvivl om, kjolen og skoene og bikinitrussen er for billige til jeg gider overveje dem nærmere.;o)

Læderjakken

Jeg har længe ledt efter en fantastisk (faux/) læderjakke. Jeg er fuldstændig forelsket i Camilles Rick Owens sag, men jeg har ingen forhåbninger om at bruge SÅ mange penge på en genstand i dette liv.
Men det er møgsvært at finde et alternativ, som ikke enten er for kort i livet eller på ærmerne - 2 ting jeg ikke vil gå på kompromis med.

Forhåbentlig får jeg snart lidt penge igen, og når det sker skal første investering altså være en (faux/) læderjakke. P.t. har jeg kig på disse 9, med hver deres plusser og minusser. Hvad siger I - og har I evt. erfaringer med længde, pasform m.v på nogle af dem?

Muubaa ~2450 kr. - Erin Wasson X RVCA  ~3930 kr. - Sword ~4420 kr.
Topshop ~460 kr. - Modekungen.se 710 kr. - BB Dakota ~1200 kr.
Staff NÜ 2000 kr. - Dorothy Perkins ~270 kr.  - Modekungen.se 630 kr.

Valk. Det mener I ikke alvorligt?

Jeg faldt for lidt tid siden tilfældigt over denne på Trendsales, men jeg har bare glemt at fortælle jer om den.
For jeg troede ikke mine egne øjne da jeg så annoncen.

Det er simpelthen en skuresvamp til at pakke ind i håret, for at fake en kæmpeknold!

Nu har jeg selv absurd tykt hår, så det er måske også nemt nok for mig at rynke på næsen af dette remedie. Men alligevel...
Kunne du finde på at investere i sådan ene - eller har du måske allerede gjort det?

Fridag





Mig og mis

Top i mesh Hjemmelavet Nederdel H&M Brune strømpebukser der har lavet knæ hele dagen som SÅ meget ryger ud når jeg tager dem af H&M Young

Pels Hjemmelavet

Musesko

Siden jeg så dem første gang, hvilket desværre allerede var for sent, har jeg været fuldstændig forelsket i Marc Jacobs parodi-ballerina, museskoen. De er så skønne, og fuldstændig umulige at opdrive - i hvert fald i min kæmpe-størrelse.

I en lav-penge måned i sommers var det kærlighed ved første blik da jeg fandt disse:
Men da jeg vendte tilbage for at købe dem, var de - død og kritte - udsolgt i min størrelse, og har været det siden. Og heller ikke denne model er til at opdrive nogen steder, i hvert fald ikke nogen steder der sender til DK.

Så tilbage sidder jeg, med en uopfyldt lyst til at eje et par tossede musesko. Måske er det skæbnens vink med en vognstang om, at jeg ganske enkelt er for gammel til at det er sjovt. I så fald har jeg i sinde at ignorere det fuldstændig og fortsætte min søgen efter musesko!

Mortens aften og dagens outfit

Mmh. I aften er min mand og jeg inviteret til Mortens and - i anledning af at gæssende afslørede Martin, fjollet - hos mine forældre. Jeg er helt tosset med and, og har altid elsket Mortens aften for netop det. Så jeg glæder mig rigtig meget til et solidt andemåltid i godt selskab!

Og som forret (?) får I også et outfitbillede. Høhø, jeg kunne godt gå hen og blive fan af det her med smiley-face...


Kjole Tsumori Chisato Leggings Modström Støvler Topshop

Film-søndag

Efter 2 hårde dage med fest og ballade fredag og lørdag, stod søndagen i afslapningens
tegn. Fuldstændig afslapning, med underholdningen serveret så hjernen stort ikke behøvede at arbejde.
Så vi lejede film og lagde en plan.


Omkring ved 15:30-tiden satte vi den første film på. Lone Scherfig’s prisbelønnede “An
Education”. En meget charmerende fortælling om en lille families indbyrdes forhold, en teenagepiges liv i 50-60‘erne og hvordan alt dette forandres på grund af en enkelt dag og de efterfølgende begivenheder. Den havde sine mangler, man er klart oplevelsen værd.

18:10 startede “Stand by me” på TV2 Film. En skøøn klassiker fra 1986, om 4 knægte i slutningen af 50‘erne, der begiver sig ud på en tur for at finde liget af en savnet dreng. Meget rørende, og stadig et gensyn værd.


Herefter satte vi nummer 2 film på. “Fantastiske Mr. Fox”, der - lige som “Charlie og Chokoladefabrikken” - er baseret på en roman af Roald Dahl. Det var en animationsfilm, med ret specielle effekter og en historie om en ræv, der planlægger sit sidste kyllingerov, og om hvor galt det kan gå når man får menneskene på nakken. En rigtig sød film, men ikke noget overvældende eller nyskabende. Den ender selvfølgelig godt...:o)

Direkte efterfølgende zappede vi over på TV3, som viste “Wanted” fra 2008 med evigt vidunderlige Angelina Jolie (hun, og Scarlett Johansson, kunne som de eneste kvinder i verden, få mig til at overveje at blive lesbisk!). Oven på 3 meget rolige, hyggelige film, var et ret voldsomt genreskifte. “Wanted” er actionpacked fra start til slut, og hvad der ikke bliver smadret af biler, huse, toge m.v. kan tælles på én hånd. Min mand synes den var en anelse “over the top” - men jeg synes det var en fed actionfilm, med et sejt plot.
Den handler om et hemmeligt broderskab af lejemordere, der dræber for at opretholde karma-balancen i verden. De dræber udfra trådfejl i en særlig bomuldsvæv som kan oversættes til navne - og stemningen er lidt mystisk. Men ikke alt er som det skal - selvfølgelig - og det skal der jo så rettes op på...


Sidste film på dagsordenen var Tim Burtons “Alice i Eventyrland” - med Johnny Depp som hattemageren, Helena Bonham Carter som den onde, røde dronning og Anne Hathaway som den gode, hvide dronning. Jeg har aldrig brudt mig om historien, “Alice i Eventyrland”. Men som Burton/Depp-fan var filmen selvfølgelig alligevel et must at opleve. Og da jeg ikke havde de store forventninger - min mand ligeså - blev vi positivt overraskede. Rigtig flot film, charmerende detaljer og spænding uden alt for meget ødelæggelse. Ikke en film jeg har lyst til at se igen og igen, men ganske udemærket underholdning.

Om vi har firkantede øjne? Joh, men det var en fantastisk søndag!

Berlin-forberedelser

Yay! Så er flybilletterne i hus, og det er nu sikkert og vist at min mand og jeg tager en smuttur til Berlin midt i december - nærmere bestemt d. 13.-16.!

Vi fik et gavekort til 3 overnatninger inkl. morgenmad på min mands fætter hotel, Zu Hause, i bryllupsgave, og det skal nu indløses.

Men hvad skal vi se, hvor skal vi spise og ikke mindst: hvor skal vi shoppe?
Der er garanteret adskillige eksperter derude, gode råd og tips modtages med kyshånd!

Halloween efterslæb

Jeg havde planlagt dette til i går, så I kunne få lidt underholdning imens jeg sov weekendens branderter ud. Men det er som om blogger modarbejder mine intentioner - så et eller andet er gået galt.

Men i hvert fald, bedre sent end aldrig:
Jeg skylder jo faktisk et billede af mit outfit fra Halloween-festen i starten af oktober. Her et styks yndig edderkop:

3-års fødselsdag

Lige på falderebet - jeg er ude af døren om 2 min. Men her er dagens første outfit, til min lille nevøs 3-års fødselsdag. Bagefter og resten af natten skal vi til 50-års fødselsdag, men der regner jeg med at hoppe i en kjole!

Jeg er noget medtaget efter en skøn polterabend for min søde veninde i går. Derfor det lidt redigerede billede.;o)

Outfit og løftet slør

I dag ser jeg sådan ud. Jeg har brugt omkring 50 forsøg på at få et ordentligt billede, og jeg er stadig slet, slet ikke tilfreds. Men jeg skulle jo også andre ting i dag, så i må nøjes.
Strik Sonia Rykiel for H&M Nederdel Monki Støvler Topshop

Jeg skulle nemlig også bage. Jeg brugte en cupcake-opskrift - allerede afprøvede peanut cupcakes - og lavede én kage og 4 cupcakes ud af dejen.
 

Kan I gætte hvad jeg skal lige om lidt og resten af aftenene?;o)

Ny start

Vel hjemme i København skal der altså nye boller på suppen. Jeg er færdig med at sove 10-12 timer i døgnet, og stort set ikke lave noget hele dagen. Vinterdepression, go away - det er jo ikke engang vinter endnu.

Så for en time siden var mit soveværelse oplyst af mit vækkeur, og jeg kyssede manden godmorgen og stod op. Nu sidder jeg så med lidt kryds-og-tværs (jeg burde læse noget fagligt, men små skridt...), en tom kop varm kakao og 'puteren foran min lysterapilampe. En halv time om dagen burde være nok, men efter min lange nedtur tænker jeg at overdrivelse fremmer forståelsen!

Om halvanden time skal jeg i skole, og arbejde videre på et lynprojekt. Omkring middag er jeg nok nødt til at stikke af, for at løbe hjem og bage noget/nogle kinky kager til i aften. Så lige en tur til yoga - som også er blevet noget forsømt på det seneste - og så står den ellers på en lidt speciel happening i aften. Mere om det senere.

Imorgen holder min lille nevø 3-års fødselsdag, og direkte derfra skal min mand og jeg til en 50-års fødselsdag i venners lag. Så jeg skal nok være godt brugt på søndag.
Jeg vil forsøge at holde jer opdatere undervejs - men hvis alkoholen alligevel tager overhånd, må I have en skøn weekend. Vi ses!

H&M ♥ Lanvin - jeg ku' godt

Så er Lanvin "billige" H&M kollektion offentliggjort. Og jo da, der er nogle rigtig fine ting imellem. Men hold da magle, priserne er ikke i særlig nær familie med H&Ms egne. Så jeg kunne godt. Men jeg gør det næppe.

Musik-spam

Jeg fik lyst til at dele lidt af min favoritmusik med jer. Denne gang i kategorien "dem kender jeg"!:o)
Enjoy:


Marie Louise aka Kolors - en skøn kvinde jeg altid har spået en stor fremtid


Min kusine ekstremt talentfulde søn som I måske allerede kender fra P3 som har spillet ham en del, siden han debuterede i foråret.

Kan I se(høre..) denne her? Det er en produktion af forsangeren i det ene af min mands bands. Jeg ved ikke om den er offentligt tilgængelig - men i så fald er den et lyt værd. Og så ikke et ord om temaet...;o)

Blue wednesday

I går lagde jeg neglelak på, uvidende om hvad for noget tøj jeg ville iføre mig i dag. Det var nok en fejl.
Jeg valgte en pang, pang, pang blå sag fra H&M (Blue in my mind) - en rigtig fin lak.

Men imorges da jeg stod op var jeg i et helt klart hjemmegjort-blå-kjole humør. Så jeg har været ganske blå med blå i dag. Heldigvis var både strømper og sko sorte, ellers havde jeg måske haft lige lovlig stor lighed med en... smølf!
Kjole Egen produktion Sko Converse


Sidder lige nu og venter på, at jeg skal hente min mand fra arbejde om en lille time. Suk, jeg har ventet meeget i dag...
Related Posts with Thumbnails