Uuuuhyggelig halloweenfest

Så har jeg netop syet 4. og sidste arm på mit outfit til i aften. Det hele gik lidt i kage, fordi jeg pludselig ikke havde nok vat da jeg sad og syede igår. Så jeg måtte gøre det halvfærdigt på maskinen og så låne vat af min søde mor og sy resten i hånden i dag!

De er ikke helt så faste som jeg kunne have ønsket. 2 af dem er lidt for lange, de 2 andre er lidt for tykke. Og så er de lige lovlig tunge, så den kjole/top de sidder bliver trukket ud fra mig af dem. Men det må reddes med i bælte i taljen - jeg skulle helst være en lækker edderkop!;o)

Min mand er kørt mod Nørrebrogade, fordi han åbenbart ikke kunne leve uden at få aftensmad fra Sultan Kebab i aften (kender I stedet, det skulle eftersigende være Kbhs bedste kebab...). Og det så er spist, vender vi snuderne mod halloweenfest og sjov og ballade. Vi skrives ved på den anden side...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails