Surprise-middag

Hurra - tirsdag var min mands rigtige fødselsdag!
Sådan en dag, kan jeg godt blive lidt "ramt" af hans alder - tør slet ikke tænke på næste år. Men nu er der jo ingen grund til at tage sorgerne på forskud...

Jeg stod op 05:20 (det gjorde han faktisk også, fordi han ikke kunne sove mere...), pakkede mig hurtigt sammen og kørte til morgenyoga. Så tog jeg i skole til kl. 15. I timerne fik jeg også lige lidt tid til at finde et par spændende opskrifter. Så efter skole kørte jeg nord på, købte ind og kørte så hjem og gik i krig i køkkenet.

Min mand kom hjem ca. 18:30 og troede at han lige skulle bikse noget stegt flæks med persillesovs sammen. Jeg laver aldrig mad - han synes det er sjovt, og jeg synes det dødsygt, medmindre det skal være vildt. Så han blev meget glad.

Omkring kvart i 8 var jeg endelig færdig med det hele. Og i øvrigt ret træt. Menuen stod på butterdejspakker med feta, risbøffer (færdigret der bare lød spændende), fetasalat med bacon, avocado og kidneybønner, klassisk tomatsalat og ostemuffins. Til dessert havde jeg lavet kaffe-cupcakes med hindbærfrosting.
Fetasalaten var vanvittig lækker. Jeg droppede faktisk dressingen, fordi jeg syntes der var rigelig smag i resten. Tomatsalaten går man jo aldrig galt i byen med. Butterdejspakkerne får også mine bedste anbefalinger - nemt, og rigtig lækkert. Ostemuffins'ne derimod, havde en mærkelig bismag af fisk og var lidt tørre og kedelige. Risbøfferne var min mand vild med, men jeg synes de var helt ligegyldige.
Cupcakes'ne bliver heller ikke en genganger. Ingen ville nogensinde gætte at det var kaffe - det smagte de slet ikke af. Og hindbærfrostingen er lidt for fed og flødeskumsagtig til min smag, jeg er helt klart mere en flødeost-frosting-pige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails