Tilbageblik - uge 37, bikram uge 3

Der har været nogle smuttere i mine fortællinger. Sidste uge, var ugen hvor jeg endelig fik et nyt sygesikringsbevis, i anledning af mit ændrede navn. Endelig kan jeg igen få lægehjælp, bevise hvem jeg er - og i øvrigt få lavet nyt kørekort!
Men det er lidt som om, at jeg så i øvrigt er helt ny i systemet - eller? I hvert fald fik jeg en folder med om organdonation. Nu er jeg så i tvivl om, om jeg skal starte helt forfra, for jeg har ellers været organdonor siden min 18-års fødselsdag, bloddoner og i øvrigt har jeg testamenteret min krop til videnskaben. Jeg må nok heller få tjekket op på, om det stadig gælder, eller jeg er røget helt ud, bare fordi mit navn nu er et andet!

Sidste uge var også ugen, hvor jeg fik øjnene op for tricket ved Bikram yoga'en. Jeg har jo en del gange tidligere omtalt, at det er gået lidt op og ned med det for mig. Og især det med ilten og vejrtrækningen har drillet. Jeg har været nødt til, at trodse instruktørens råd og regler, og trække vejret gennem munden selv om man kun bør bruge næsen.
Men i onsdags havde jeg så den tvivlsomme fornøjelse, at ligge ved siden af en total jubelidiot. En mand, i slut 40'erne vil jeg tro, der bare ikke fattede noget som helst. For det første, ignorede han alt hvad instruktøren sagde med henblik på at få ham til at gøre øvelserne meget korrekt. For det andet træk han konsekvent vejret gennem munden. Men han træk det ikke bare, han stønnede og prustede og værst af alt, han pustede. 3 af øvelserne foregår med siden til fronten af lokalet, dvs. dem man ellers står - tæt - ved siden af, står hhv. foran og bagved én. Ham her stod bagved med, og han udåndede så voldsomt hele tiden, at han stod og pustede på mig. Det var virkelig ubehageligt (lige lovlig meget nærkontakt med fremmede mennesker) og viiildt distraherende.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For fordi han irriterede mig SÅ meget, holdt jeg helt op med at trække vejret gennem munden. Jeg gennemførte således min første time, kun ved korrekt vejrtrækning. Og guess what - det virker! Det er ikke altid lige behageligt, men det er faktisk rarere, end at overgive sig til mund-vejrtrækningen, og siden er det gået langt bedre med min udholdenhed.

Status efter 3 uger med Bikram yoga, i alt 19 indtil i dag, er at jeg kan meget mere. Jeg presser stadig mig selv for hårdt, så jeg bliver svimmel - men jeg kan meget bedre kontrollere især min lårmuskler, og jeg synes altså jeg kan se det på min mave. Jeg døjer stadig med noget udslet-agtigt på benene, men det gør fremad. Min fordøjelse, der ellers altid har været et issue, er blevet meget bedre. Huden i mit ansigt, som også altid har været et issue, er blevet lidt roligere, men jeg håber stadig på tydelige(re) resultater her.
Og så er jeg bare rigtig glad for det. Jeg synes det er en fed motionsform, min krop bliver glad af det - og især nu, hvor det begynder at blive rigtig koldt, er det rigtig dejligt at se frem til 90 min. om dagen, hvor man bare bliver gennemvarm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails