Semi-kendis to-be

Onsdag er skemafri i skolen - og dermed dagen jeg kører til Taastrup og passer mit studiejob som programmør/grafisk assistent.

I dag måtte jeg stikke af tidligt, fordi jeg skulle hjem til en aftale med en journalist(praktikant) fra Søndagsavisen og hendes fotograf. Min veninde er også under uddannelse som journalist, og havde tippet hende her om, at jeg kunne bruges til en artikel om at være papmor til teenagere.
Så jeg blev interviewet om det at få/have bonusbørn og bagefter kom min mands yngste, 17-årige Sofia, og stillede op til en mindre fotosession som indebar at vi skulle kravle rundt på en træstub og posere på et havebord.
Alt sammen en ret anderledes oplevelse - og jeg er mere end almindelig spændt på at se resultatet, højst sandsynlig i denne weekends Søndagsavisen.

Desværre betød det også at jeg måtte droppe yoga'en i dag. Hvilket jeg er helt vildt ærgerlig over. Og det er ikke bare sådan noget dårlig samvittighed, jeg er faktisk bund ærgerlig over ikke at få lov at lege med i dag. 1 uge, og jeg er allerede afhængig. Jeg ved ikke helt om det er godt eller skidt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails