Inception - intellektuel action

Som nævnt var en del af dagen i går afsat til en tur i biografen for at se 'Inception'. Det var vildt.
Dels blev jeg mindet om, hvorfor jeg aldrig går i biografen - det er jo helt vanvittigt dyrt!

To styks billetter 160 kr.
En mikroskopisk pose bland-selv slik 22 kr.
To styks mini-sodavand + en mini popcorn 50 kr.

Så er det da også betalt!!

Nå, men filmen var virkelig fantastisk. Jeg havde forinden læst en anmeldelse, som omtalte handlingen som meget inspireret af 11 år gamle 'The Matrix'. En film (eller 3, om man vil) som jeg aldrig blev fanget af - jeg synes plottet var helt åndssvagt. Så jeg var lidt bekymret over denne sammenligning.
Men selv om jeg godt forstår sammenligningen i forhold til flere virkeligheder, så stopper det ligheden også der. 'Inception' er, som min veninde kaldte det, intellektuel action på højt niveau. Man drages dybt ind i denne sci-fi historie, som på en gang er fuldstændig urealistisk og så tæt på virkeligheden at jeg faktisk var lidt nervøs ved at falde i søvn da jeg kom hjem.
Min veninde beklagede sig lidt over, at hun savnede "at blive berørt". Jeg synes det var befriende ikke at føle så meget, men bare suge til mig af god historie og opleve. Og det visuelle, effekterne, er ekstremt flotte og meget overbevisende!

Mine bedste anbefalinger til 'Inception'. Vær dog forberedt på at det er en helaftensfilm - det var jeg ikke...;o)

2 kommentarer:

Lotte sagde ...

Jeg er stort set heller aldrig i biografen, det har jeg simpelthen ikke budget til at smide så mange penge efter - desværre..
/L

http://style-conscious.blogspot.com/

Fru Buur Bækgaard sagde ...

Nej, vel? 150 kr. kan man bruge på meget andet - og så se filmene når de kommer i fjernsynet, eller når en eller anden har købt dem på dvd!:o)

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails