Familiehygge og morgenkaos

I går var mine skønne bonusdøtre på besøg hjemme på bondegården. De var i fuld gang med aftensmaden da jeg kom ind af døren. Der er altså også rent praktiske fordele ved bonusbørn, det er jo hardcore arbejdskraft! Jeg var lige ved at skrive billig, men det stemmer nok ikke hvis man rent faktisk begynder at regne på det...:o)

Men det var en superhyggelig aften og det var godt at se dem igen. Sidst var til brylluppet, de er jo nogle travle størrelser, sådan nogle teenagepiger - og kombineret med vores Kbh-Nordsjælland boligsituation er det ikke altid lige nemt at ses.

Imorges skulle jeg så have været oppe kl. 5 for at køre til Kbh, pakke mig sammen og gøre klar til skole - og så tage til morgenyoga. Desværre valgte mit nyindkøbte vækkeur at forblive tavs. Heldigvis sov jeg ret uroligt, og vågnede derfor halv 6. Jeg styrtede ud i bilen og kørte direkt til yoga (og nåede det lige) - og måtte så komme en halv time for sent i skole fordi jeg først bagefter kunne tage hjem i lejligheden og hente mine ting, tøj osv. Det gjorde nu ikke den store forskel, for min lærer var blevet fanget i en kø, og kom først 10-15 min. EFTER mig!
Det er så hvad man får for en 5'er i Ikea.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails