Cupcakes!

Øv altså - jeg har bare haft 2 rigtig skoddage. Tirsdag kunne simpelthen lige så godt ikke have eksisteret for mig - jeg gjorde ingenting, jeg kunne igenting. Jeg kom ikke engang til yoga. Onsdag skulle jeg så have revanche. Jeg kørte på arbejde. 5 kvarter senere var min chef endnu ikke dukket op, og én af de andre - fastansatte - sendte mig hjem, fordi end ikke hun havde noget at lave. Eftermiddagsyogaen blev instrueret af en forholdsvis ny instruktør. Hun nægtede af en eller anden årsag at tænde for ventilationen, hvilket betød at luftet var aaalt for tæt og fugtig. Jeg kunne slet ikke køle af, hvilket så igen resulterede i, at jeg slet ikke kunne køle af og at min næse løb uafbrudt - så jeg kunne næsten heller ikke trække vejret. Møgtime!
Vel hjemme på gården startede jeg med at skændes med min mand om en misforståelse. Derefter skulle vi så lave takkebrevene færdige. Midt i det hele får jeg så væltet et fuldt glas vand ud over dem alle sammen. Typisk!

Men i dag er det gået noget bedre. Jeg tog til morgenyoga, og havde en fed time. Og hertil eftermiddag gik jeg så cupcake-amok. Jeg fandt pludselig en fantastisk cupcake-kogebog, og så var der jo ingen vej tilbage.
I bedste øko-ånd, er både bananer, mel, mælk, fraiche, smør, chokolade og peanut butter økologisk. Æggene er oven i købet hjemmedyrkede!
Jeg fandt nogle fine hjerteforme i silikone til ingen penge i Kvickly. Det viste sig så også at være spild af facon...
Peanut-cupcakes præ ovn.
Banan-cupcakes præ ovn. Peanut-udgaven hævede ud over det hele og ned gennem risten. Så her har jeg lært af fejlen og tilføjet: bagepapir!
Post ovn. Peanuts til venstre.
Peanut-cupcakes med flødeost-icing
Banan-cupcakes med choko-flødeost icing (som i øvrigt fik en ret underlig og umedgørlig konsistens...)
Nu venter jeg så bare utålmodigt på, at min søde mand kommer hjem om en times tid. Jeg planlægger noget med en masse stearinslys, kaffe og ovenstående!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails