Bikram succes

Efterårsmandage er grå, kolde og kedelige. Så er det bare så vidunderligt, at jeg nu er godt i gang med det hersens yoga i 40 graders varme. I går var bare en helt fantastisk time. Det er super dejligt at komme ind i lokalet og svede igennem, især efter en hel dag hvor man har småfrosset. Instruktøren var helt i hopla, og der var bare propfyldt - der kunne simpelthen ikke have være én vandflaske mere derinde. Det gav en fed energi og en suveræn stemning, og det bliver man altså grebet af. Thumbs up til Bikram yoga - jeg er lige så stille ved at blive rigtig stor fan...

Efterårstirsdage er grå, kolde og kedelige. Derfor sprang jeg i lun og lækker hættetrøje i dag. Jeg ærgrer mig ofte over, at jeg ikke købte den i nummeret mindre i sin tid - jeg synes den er lige stor nok. Men den er ualmindelig behagelig:
Hættetrøje Naketano, Jeans H&M Young, Sko Shoe Shi Bar

I dag stod den på opgaveaflevering i skolen. Det var noget kaotisk, for vi skulle bruge dagens sidste 5 lektioner på at arbejde med opgaven, og så aflevere en udskrift senest kl. 15. Men det er bare så smart, at vi ikke kan printe på skolen. Vi er kun lige flyttet derud her for en måned siden, og rigtig mange ting virker endnu ikke - heri blandt printerfaciliteterne.
Oven i købet valgte vores trådløse net også at være totalt ustabilt i dag; igen, super smart på en IT uddannelsesinstitution.
Heldigvis bor både jeg lige rundt om hjørnet, så jeg drønede hjem, skrev ud og kom tilbage og afleverede opgaven. Ikke rigtig optimalt...
Nu har vi så aflyst undervisning torsdag og fredag, så det blev tidlig weekend denne uge!:o)

1 kommentar:

Karen sagde ...

Love your blog :) Hope you will check out mine :)
www.fashion-and-stuff-like-that.blogspot.com

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails