Ny stil - ny blog

Kom med!!

Jeg har været temmelig stille - igen - på det seneste. Men denne gang skyldes det, at jeg endelig har fundet min helt særegne måde at blogge på.
Jeg er derfor flyttet over til en ny adresse, og jeg håber sørme at I vil følge med, selv om forholdene er noget anderledes!


Tak for nu.

Kender I det...

...når man kommer til at tænke over nogle ting, som man ellers troede man havde tjek på, og så ser man pludselig sig selv i et nyt lys?

Jeg giver virkelig ikke særlig meget for alt sådan noget spirituel personanalyse. Healing, numerologi, astrologi, spøgelser og kaffegrums-spåning. Jeg tror ikke på det, og jeg må blankt erkende at jeg synes folk der gør er nogen fjollehoveder - sådan overordnet set.

Derfor synes jeg også at det er hylende morsomt, at der nu er "fundet" et 13. stjernetegn, fordi jorden har flyttet sig forhold til solen. Pludselig skal alting reanalyseres, og hvor holdbart er det så lige?

Jeg er tvilling - eller gemini som det hedder på latin - efter  det "gamle" 12-stjernetegnssystem. Og så blev jeg alligevel lidt imponeret da jeg læste denne korte opsummering. Klokkerent match på mig:

"What Gemini loves: Sociable activities, handcrafts, modern technology, and learning new things." 
 
Sooo impressive, hvor ved de dét fra? Og ja, indrømmet, jeg læser altid horoskoper i div. dameblade - og jeg læser dem aldrig hvis de er for gamle (for det skulle vist bringe uheld). Og jeg ryster altid opgivende på hovedet og tænker "Christ, hvor skal man være dum for at tro på sådan noget her" når det der står på ingen måde stemmer overens med mit liv. Og jeg tænker altid "Arj, det var da alligevel lidt pudsigt" hvis der står noget der nemt kunne matche mit liv.

Når jeg sådan tænker lidt over det, så føler jeg mig sgu lidt nem...:oD



Solskinssøndag

Hele natten lå jeg og sludrede med min mand om fremtiden. Det var fantastisk hyggeligt. Alligevel sprang vi friske ud af dynerne ved 10-tiden, og måtte ud og nyde livet i det smukke solskinsvejr.

Vi lagde ud med brunch på The Laundromat. En dyr, men også god én af slagsen. Samtidig fik jeg tæv i backgammon - eller, det vil sige, det gjorde jeg faktisk ikke, for jeg kapitulerede da alle vores brikker var forbi hinanden, og det således bare handlede om at slå højst hurtigst; det gad jeg ikke vente på.

Bagefter gik vi ned til markedsdag i Ravnsborggade. Alle butikkerne holdt åbent, og langs fortovene var der fyldt med borde og stativer med tøj og diverse bizarre ragelse. En vinforretning reklamerede med vin to-go og holdt humøret højt med livemusik - a la harmonika.

Jeg er ikke til det der med at gå og snuse på loppemarkeder. Jeg har ikke tålmodighed til at se forbi alt det crap der her for at finde skattene. Men der var en hyggelig stemning - og gåtur i solen bliver man jo kun i godt humør af.

Jeg fik dog shoppet lidt. En barselsgave til min højgravide veninde, som jeg glæder mig til at aflevere når lille ny beslutter sig for at komme ud og møde verden!










Verdens kedeligste yndlingsoutfit

Jeg er vild med glimmer, glitter, glamour, stiletter, pangfarver, mønstre, smykker osv.
Men jeg er mindst lige så vild med komfort, afdæmpethed, varme og hygge.

Og i går havde jeg sat alle pengene på sidstnævnte. Det gør jeg i øvrigt meget ofte for tiden. Mit outfit bestod af et par tykke strømper, en jersey nederdel, en klassisk supermarkedsundertrøje-top og en blød men klædelig hættetrøje - tilsat Converse og en simpel hestehale. Dagens outfit er tilbage, i sin ultimativt kedeligste form, men hold-da-op hvor er man tryg og afslappet i sådan et sæt!

Jeg så vildt sur ud på billedet - men jeg var jo så glad, så ind kom ind smiley til at peppe charmen op. Og bemærk så det superseje id-kort der hænger på min hofte. Jo, jo, men er vel DR-insider.

(Er det kun mig, der har det med det her DR-halløj lidt som at komme backstage til en stor koncert?)


Affære med postbudet...

Jeg har fuld forståelse for, at man nemt kunne komme til at falde for postbudet, hvis han er typen der altid kommer med pakker. Det er jo næsten lige som at få gaver, fordi man allerede har glemt, at man selv har betalt for dem!

Og ok, det er i virkeligheden noget vrøvl. For jeg møder aldrig mit postbud, han smider bare frække sedler i min postkasse, og så tager jeg på date med medarbejderne på posthuset, hvilket faktisk er svært uromantisk.
Lykken er dog lige stor, når man så endelig står med den længe ventede pakke i hånden. Og i dag inkasserede jeg hele 2 af slagsen.


Jeg har længe været ved at løbe tør for diverse kropspleje-produkter. Men jeg er nærig på den front, så jeg har svært ved at tage mig sammen til at bruge en masse penge på det. Så svært, at jeg nåde at tømme hele min bøtte med ansigtsrens, og i 1½ uges tid har måtte ty til meget kreative løsninger på dét problem.

Jeg er temmelig fanatisk når det kommer til produkter jeg bruger på min krop. Det skal være naturligt, frit for klam og skadelig kemi, og så vil jeg selvfølgelig også gerne have noget der ikke lugter af opkast eller ligner crap. (Hvilket øko-produkter, især uden parfume, virkelig ofte gør...).
Jeg er derfor blevet meget stor fan af Green Peoples produkter. De er fuldstændig fri for parabener, SLS (sodium lauryl sulfat - sæbe/skummemiddlet der blandt andet bruges i opvaskemiddel) og så er de økologiske. Mine favoritter indeholder en masse naturlige stoffer, olier og dufter - men til de rigtig sarte findes der også en parfumefri linje.
Jeg har længe brugt deres body wash, som er virkelig drøj og lækker, deres balsam og deres shampoo - om end jeg også stadig bruger Matas' svanemærkede når min hår er rigtig beskidt.
Denne gang jeg har så også købt en ansigtsrens, som jeg glæder mig meget til at prøve. Jeg har det sidste års tid brugt Änglamarks creme-rens, men den er altså lige kedelig.

Jeg har i mange år brugt Redkens "Smooth down Detangling cream", som er super god til mit meget tykke, kruse-glade og medium-krøllede hår. De seneste år, har jeg forgæves forsøgt at finde et "sundere" alternativ. Men de produkter jeg har prøvet, har enten været ulidelige at arbejde med eller lugtet forfærdeligt efter min smag.
Derfor er jeg også meget spændt på det sidste produkt, Original Sprouts "Natural curl calmer". Den dufter umiddelbart godt og frisk - så nu må vi se om effekten også følger med. Mere herom følger!

Alle fire produkter er købt hos Lookfantastic.com, til den sølle sum £37,2 - ca. 330 kr.


Og den lille pakkes indhold - den må I vente lidt med at få at se!;o)

Æble-kanelsnegle

Af en eller anden årsag, er adgangen til Aarstidernes hjemmeside spærret herude fra DR. Måske fordi vi har en anden frugtleverandør, og der så er noget konkurrence-klausul? Det er lidt spøjst, for normalt er den slags spærringer jo noget med Facebook, forstyrrelser i arbejdet og sådan...

I hvert fald betyder det, at jeg ugentligt glemmer at tage stilling til, om jeg gider have Aarstidernes store frugtkasse, som jeg har et abonnement på. Hvilket er virkelig dumt, for de er simpelthen så forudsigelige og kedelige - og vi når ikke at få spist al det dødsyge frugt. De sidste 3-4 kasser har indeholdt halv-umodne gule blommer, 3 små pærer, en kæmpe stor, kedelig melon, en umoden ananas, nogle umodne bananer, kedelige druer med kæmpe sten og en hulens masse æbler.

Men jeg er jo alligevel også nærig og forbrugsbevidst, så jeg vil jo meget nødig ende med at smide noget som helst ud.
I går besluttede jeg derfor at rydde lidt op i den efterhånden ret store æble-beholdning i køleskabet.
Jeg hev vores juicer frem, og smed 6-8 æbler i den - jeg talte ikke. Det blev der en dejlig masse saft ud af. Eller, jeg er faktisk ikke så vild med ren, friskpresset æblesaft - der er al for meget syre i - men vi fik det nu alligevel drukket.

Men da juiceren ikke er så effektiv som man kunne ønske, bliver der jo en masse frugtkød der virker meget fugtigt til overs. Pulpen, kaldes det vist. Siden jeg alligevel var igang med at sørge for fuld udnyttelse af råvarerne, synes jeg at det var for ærgerligt at skulle smide al det æble-rest ud.
I stedet hev jeg klassikeren "God mad, let at lave" frem fra hylden, og slog op på en opskrift på kanelsnegle. Verdens nemmeste bagværk, og ingredienserne er noget man næsten altid alligevel har i køkkenet. Så jeg knaldede en dej sammen, og smed æble-pulpen i og fulgte derudover opskriften.

Jeg forestillede mig, at æble-snasket ville tilføre sneglene en behagelig syrlighed - æble og kanel kombinationen er jo en gammel klassiker. Men hvis det ikke havde været for nogle sjove røde pletter hist og pist, ville jeg aldrig have gættet at der var æble i. Sneglene blev rigtig gode og smager fremragende, men de er ikke just nyskabende, og besværet med æble-dejen var ikke smagsforandringen værd.


Skulle du alligevel have lyst til at prøve (med eller uden æble...), så er opskriften her:

Æble-kanelsnegle - ca. 30 stk.
½ dl lunkent vand
50 g gær
1½ dl mælk
2 æg
2 spsk sukker
½ tsk salt
60 g smør
500 g mel
Puplen af 6-8 juicede æbler

150 g blødt smør
1 dl sukker
2 spsk kanel

Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilsæt mælk, æg, salt og sukker herti, og bland det godt sammen.
Smuldr smør og mel i en anden skål. Rør de to blandinger sammen lidt ad gangen.
Tilsæt pulpen, og rør det grundigt sammen.
Tilsæt eventluelt mere mel, afhængigt af hvor våd dejen er. Den skal være fugtig, men ikke klistret, da den jo skal kunne rulles ud.
Stil dejen til hævning tildækket, et lunt sted i ca. 30 min.
Rør imens remoncen sammen.

Rul dejen ud til den har en passende tykkelse - ca. 20 x 45 cm. Fordel remoncen jævnt, og rul forsigtet dejen sammen til en pølse, på den lange led. Skær pølse i skiver á ca. 2 cm, og læg sneglene på en bageplade med bagepapir.
Lad dem efterhæve i ca. 15 min.
Bag dem ved 200 grader (varmluft, alm. ovn 225 grader) i 15 min., og lad dem køle af på en bagerist.

Enjoy!




Oh, I wish...

At drømme er en menneskeret, det er en frihed man aldrig kan tage fra et menneske, uanset hvad verden ellers byder på. Men at udleve sine drømme er vel i virkeligheden noget der er de færreste forundt. Drømmene bliver alt for ofte uopnåelige, fordi økonomien sætter grænser.

Sådan er det også med min drøm. Jeg skal bruge

  • ½ års intensiv sprogkursus i hhv. spansk og portugesisk 
  • et motorcykelkørekort 
  • ondt i maven af at have spist ekstremt mange saltlakridser 
  • en hulens masse gode råd, tips og kontakter 
  • en rigtig god rygsæk 
  • et super letvægtstelt og andet overlevelsesgrej 
  • solide motorcykeltasker, mindst 4 
  • en tandbørste 
  • en smart bikini 
  • en varm, varm jakke 
  • et par sandaler og et par gode vandresko 
  • andet nødvendigt tøj 
  • og så et sæt flybilletter - én til mig og én til min mand 
Vi siger vores jobs op og holder en stor, varm afskedsmiddag med alle dem vi elsker. Vi pakker minimalistisk. Vi veksler til dollars og lokal valuta. Vi sætter os ombord i flyet, og vinker på gensyn til det kolde nord. Vi starter måske i bunden, måske i toppen af Sydamerika.
Uanset hvad, er noget af det første vi gør efter ankomst at investere i 2 solide motorcykler - én til mig og én til min mand. Vi pakker motorcyklerne med vores bagage, udstyr og måske lidt vand og mad. Og så kører vi bare.

Vi har ingen planer, ingen deadlines, ingen aftaler. Målet er bare at nå til den anden ende af kontinentet og undervejs opleve alt hvad vi overhovedet kan rumme af mennesker, natur, dyr, kultur, sprog, mad, klima m.m. Når vi er klar til det, når vi mætte af Sydamerika, så vender vi næserne hjemad. Hjem til det kolde nord, hjem til Danmark, hjem til regninger, hjem til jobsøgning, hjem til familie og venner, hjem til hverdag, hjem til ansvar, hjem til den vidunderlige virkelighed fuld at minder om vores livs vigtigste rejse.

Det kræver desværre rigtig mange penge, bare sådan at tage ud og rejse på ubestemt tid. Måske ville det lige akkurat kunne løbe rundt, hvis jeg vandt en million...



Følg mig videre på Eventyret om... hvor jeg blogger for tiden!

Praktik-mad

I DR byen er der flere mad-valgmuligheder. Det er jo et stort sted (!), og folk spiser forskelligt og på forskellige tidspunkter. Så der er hoved-restauranten = kantinen og så er der 2 mindre cafeer, som i virkeligheden bare er en disk hvor man kan købe mad.
Under valgdækningen i torsdags smuttede jeg forbi den ene cafe og hjembragte en sandwich, som jeg synes lød utrolig lækker.

Fancy, huh?
Jeg blev dog slemt skuffet. Den var våd og slatten, smagte af citron, fed mayonaisse og fisk og var bare slet ikke frisk og lækker.

Senere serveredes der chili con carne en masse til alle vi hårdtarbejdende, der blev hængende under hele valget. Jeg undlod at tage et billede, for mit mobil-kamera er altså ikke i stand til at fange noget smukt i hakket kød og ris.
Og det var hvad det var: hakket kød med bønner og ris. Og så tror jeg at kokken havde tabt saltbøssen i den portion jeg fik, for hold da op hvor smagte det elendigt og alt, alt for meget af salt.

Jeg havde satset på lækker junk-mad til at akkompaniere valgresultaterne og den spændte stemning i DRs nyhedsredaktion, og var mildest talt ærgerlig over denne udvikling.

Men ret skal være ret. Og da chili con carne røg af bordet, blev der serveret dessert. Og den væltede kegler. En æble-kage-tærte med en lille klat cremet kanel lækkeri til. Wauv - det smagte forrygende, og fejede al min madbitterhed væk!



Resten af aftenen stod den på sodavand, slik og sørme et læs sandwich ( i langt, langt bedre kvalitet end min frokost). Så trods en nedtur halvvejs igennem dagen, endte jeg alligevel med at have spist så meget at jeg kunnet have trillet hjem. Hvilket jeg faktisk også gjorde, på min cykel altså (Høhø)...


Økologisk? Not at all, men man kan jo ikke få det hele!

Grønkålsboller

Jeg er lidt en kylling når det kommer til mærkelige grøntsager. Eller, mærkelige er måske nok så meget sagt, men nogen jeg ikke er vant til i hvert fald.
Herunder hører f.eks. grønkål, som jeg fik i min dogme-kasse fra Aarstiderne.

Når jeg bliver usikker på grøntsager tyer jeg gerne til den "sikre" løsning: brød! Jeg er vild med brød, og jeg er vild med at eksperimentere med brød. Og jo mere jeg gør det, desto mere får jeg øjnene op for, at man jo kan putte hvad-som-helst i brød. Jeg mener det virkelig - hvad-som-helst!

For nogen tid siden bagte jeg Newyorkerbyhearts lækre spinat-gulerodsboller. Jeg resonnerede at spinat og grønkål havde mange ligheder, og genbrugte derfor opskriften til at bage grønkålsboller - jeg justerede den dog lidt. "Det kan man da ikke", tænker du måske. Eller, "det må da smage rædselsfuldt". Men jo og nej - de blev supersaftige, lækre og grove på den rigtig gode måde.

Grønkålsboller - ca. 20 stk

100 g hakket grønkål
2,5 dl lunkent vand
2 tsk. salt
1 dl yoghurt naturel
50 g gær
2 spsk. olivenolie
5-6 revne gulerod
1½ dl havregryn
8-9 dl hvedemel

Kom det lunkne vand i en skål, sammen med yoghurt og salt. Opløs gæren heri.
Tilsæt revet gulerod og hakket grønkål, olie, havregryn og rør det godt sammen.
Tilsæt melet lidt af gangen - brug evt. lidt mere eller mindre. Dejen skal være klistret - men ikke våd.

Stil skål lunt og dæk den til, lad dejen hæve i 20 minutter.

Tag en ske og tag en skefuld af dejen op og sæt på bageplade - størrelsen bestemmer i selv.
Når al dejen er brugt, dækkes bagepladerne til og bollerne efterhæver i 25 minutter.

Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter til de er lysebrune. Lad dem afkøle på en rist.




Praktik + Valg = Yay!


Jeg er tæt ved færdiguddannet og er som noget af det sidste midt i en 10 uger lang praktikperiode. Jeg er hos DRs webudviklingsafdeling, som lige nu er i gang med at "opfriske" dr.dk/radio og netradio-playeren.

Men heldet ville jo, at der blev udskrevet valg, og valget fylder naturligvis en stor del herude, hos DR. Som public service kanal er det et krav at man via DR løbende kan følge alle nyhederne, meningsmålingerne, exit polls og resultater.
For at sikre at disse ting fungerer på dr.dk er der nedsat et særligt valgteam; 10-12 IT-folk fra forskellige afdelinger der i samspil skal sikre alle aspekter.
Og de har "adopteret" mig. Det har været sjovt og spændende at være med i forløbet op til, men især i dag er jeg helt høj på stemningen. I går eftermiddags rykkede vi fra et lokale ind midt i nyhedsredaktionen, lige ved siden af DR Update studiet.

Lige nu er der rimelig roligt, men stemningen er spændt og jeg glæder mig til at de første exit polls ruller ind. Jeg glæder mig til at resultatet begynder at tegne sig. Jeg glæder mig til at politikerne sikkert stikker hovedet forbi for at optræde på TV i sidste øjeblik. Jeg glæder mig til at sidde midt i det hele hele aftenen.

Jeg får selvfølgelig ikke nogen vigtige opgave i dag - rimelig kikset hvis hele DRs website brød sammen fordi praktikanten havde glemt et komma det forkerte sted - men bare dét at være her, er fantastisk.

Jeg er vildt glad for sammenfaldet, og jeg suger til mig, for med al sandsynlighed bliver det en "once-in-a-lifetime" oplevelse.


Det giver dog også lidt kvaler. For hver gang jeg skal hente vand, mad, sukker, på toilettet - hvad-som-helst -  går jeg fordi produktionskontrollokalerne. Og for at komme her forbi skal man igennem to døre der åbner hver sin vej. Den ene dør ser sådan her ud. Prøv at gætte hvor mange af gangene jeg har stået forvirret og hevet i døren, indtil jeg kom i tanke om retningen? (Jeg gjorde det oven i købet lige efter jeg havde taget billedet!)


Related Posts with Thumbnails